Udenrigshandel anskues efter forretningsmandens statsborgerskab og ikke efter varens oprindelsesland. Forretningsmænd, der er harbi (statsborgere i krigsførende stater), forbydes at handle i vores territorier, undtagen med en speciel tilladelse for forretningsmanden eller for godset. Forretningsmænd, der er mu’ahid (pagt-part) behandles efter aftalerne, der er indgået mellem os og dem. Forretningsmænd blandt statens egne statsborgere forbydes at eksportere varer, som vores lande har brug for, samt varer, der kan styrke fjenden militært, industrielt eller økonomisk. Dog forbydes de ikke at indføre gods, de selv ejer. Lande, hvis befolkning, vi reelt er i krig med, såsom “Israel”, er undtaget fra disse love. Over for disse lande gælder lovene for dar al-harb, dvs. de lande, vi reelt er i krig med, i alle vores relationer hertil, hvad end disse er handelsmæssige eller af anden art.
A
18
Artikel 161
20 visninger
0 delinger
Related Articles
Artikel
123
?konomipolitikken er synet p? den tilstand, samfundet b?r befinde sig i, n?r man ser p? tilfredsstillelsen af behovene. Tilstanden, som samfundet b?r ...
21
Artikel
124
Det ?konomiske problem ligger i fordelingen af midler og goder til alle statsborgerne, samt at muligg?re for dem benyttelsen af disse gennem at g?re d...
21
Artikel
125
Det er wajib at garantere den totale tilfredsstillelse af alle de basale behov for alle individer, hver enkelte for sig. Det er ogs? wajib at garanter...
21
Artikel
126
Allah (swt) er alene ejeren af midlerne. Han (swt) har udvalgt menneskerne som stedfortr?dere heri. Med denne udv?lgelse som stedfortr?dere har de f?e...
23
Artikel
127
Ejerskabet best?r af tre typer: Privat ejendom, offentlig ejendom og statsejendom.
21