Der er tre tilfælde, i hvilke khalifah’ens tilstand ændrer sig, og hvormed han bryder Khilafah-embedet; de består af følgende:
- Hvis en af kontraheringsbetingelserne for khilafah-embedet ophører, såsom at han bliver murtad, udviser en åbenlys fisq (oprørskhed), bliver sindssyg eller lignende. Dette er fordi disse betingelser udgør både kontraheringsbetingelser og fortsættelseskrav.
- Inkompetence i forhold til udførelsen af khilafah-byrderne, af hvilken som helst grund.
- Underkuelse, der gør ham inkompetent til at disponere vedrørende muslimernes interesser ved egen mening ifølge Shari’ah. Hvis nogen underkuer ham til en sådan grad, at han bliver inkompetent til at varetage statsborgernes interesser, alene gennem egen mening ifølge shari’ah-lovene, betragtes han i status som inkompetent til at overtage varetagelsen af statens byrder, og dermed bryder han khilafah-embedet. Dette kan forestilles i to tilfælde:
Det første tilfælde: At et eller flere individer af hans omgangskreds dominerer ham på sådan en måde, at de enerådende styrer tingene. Hvis der er håb i at kunne redde ham ud af deres dominans, får han en advarsel til en bestemt tidsfrist, hvorefter han afsættes, hvis ikke han ophæver deres dominans. Ifald der ikke er håb om at redde ham, afsættes han omgående.
Det andet tilfælde: At han bliver taget til fange af en overlegen fjende, enten ved at han reelt bliver taget til fange, eller ved at han bliver underlagt sin fjendes dominans. I dette tilfælde er der to muligheder til overvejelse: Hvis der er håb om hans frelse, får han en frist indtil man mister håbet om hans frelse, og hvis det sker, bliver han afsat. Hvis der ikke er håb om at frelse ham, afsættes han med det samme.